Ny provstisekretær

Udgivet af Rikke Dencker Nielsen, tor d. 15. feb 2018, kl. 14:39
Nyheder

Sønderborg Provsti har fået ny provstisekretær. Det er Rikke Dencker Nielsen, 45 år og oprindeligt uddannet advokatsekretær. Hun tiltrådte 1. januar 2018 og erstatter Birgitte Hjeds, som har vikarieret det meste af 2017.
Rikke Dencker Nielsen er oprindeligt uddannet advokatsekretær, men har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i kommunalt regi. Hun kommer direkte fra Sønderborg Kommune, hvor hun har arbejdet i økonomifunktionen i 11 år. Hun har bl.a. haft tilsyn med boligforeningerne og har også udarbejdet budgetter og regnskaber for Sønderborg Kommunes egne almene boliger. Det betyder, at den nye provstisekretær både er fortrolig med regnskab og økonomi og med en organisationsstruktur, der kan minde meget om folkekirken:
”Jeg synes, det giver en fornemmelse for, hvordan det hele hænger sammen,” siger hun.
Rikke Dencker Nielsen læres op via en kombination af sidemandsoplæring sammen med en erfaren vejledersekretær fra Assens Provsti og et kursusforløb, delvist sammen med vejlederen.
Ud over dette indgår Rikke Dencker Nielsen i et kollegialt fællesskab med de øvrige provstisekretærer i Haderslev Stift.
Rikke Dencker Nielsen træffes mandag-torsdag kl. 10-14 på tlf. 2118 8518 og på mail: soenderborg.provsti@km.dk

Ophavsret: