Bøn i en Corona-tid

© FRH
Udgivet man d. 16. mar 2020, kl. 15:25
Nyheder

Gode Gud

Vi bliver urolige og bange, når vores samfund og verden omkring os, så drastisk forandrer vores muligheder for at færdes og mødes, som vi er vant til.

En sygdom, der spreder sig uden for vores kontrol, skræmmer os og medfører bekymringer for helbred, økonomi og fremtid. Derfor beder vi.

Pas godt på mine kære og mig, og lad os passe godt på hinanden. Lær os at være tålmodige, derhjemme og finde veje til at nå hinanden, på nye måder.

Lad ikke frygten få os til at lukke os inde om os selv, men lad os holde fast i de menneskelige fællesskaber og finde måder at vise dem på, selvom vi ikke kan mødes.

Gode Gud, du holder os i dine hænder, og ingen er uden for din omsorg. I dine hænder må vi også lægge vores frygt og vores magtesløshed. Tak at du magter, hvor vi ikke magter mere. Tak for livet, kærligheden og for at vi er dine børn. 

Amen

(AMRH)


Bibelvers til trøst og håb i en Corona-tid: https://www.bibelselskabet.dk/...

Ophavsret: