Kirkernes ungdomsklub



Sønderborg provsti har fået en ungdomsklub for alle unge mellem 13 og 25 år.

Huset har tre hovedformål:

- at fungere som konfirmandklub, hvor konfirmander kan mødes med jævnaldrende til hyggeligt samvær i aftentimerne. For såvel nuværende konfirmander som tidligere i provstiet. De unge er selv med til at planlægge aktiviteter såvel i og ud af ungdomshuset.

- at etablerer selvhjælpsgrupper for de ældste elever i folkeskolen og fra ungdomsuddannelserne. Der ønskes gerne et samarbejde med skolerne. Der kan evt. være selvhjælpsgrupper for unge der føler sig ensomme, socialt udsatte unge eller unge med lavt selvværd.

- at tilbyde unge mulighed for selv at planlægge gudstjenester og events for og med andre unge med hjælp fra bl.a. ungdomspræsten i Sønderborg provsti.

Huset ligger på Kaplenivej 4, 6400 Sønderborg  ved Ulkebøl kirke og holder åbent på faste klubaftner og på andre aftner efter aftale.

I klubben har du, sammen med dine venner, mulighed for at hygge dig med et spil, lytte til musik, arbejde eller spille på en PC. Ungdomspræsten vil altid være til stede på klubaftnerne, og hun er villig til at lade sig tæve i et spil, koge en kop te og hun stiller gerne op til samtaler.